Stærk kyllingesuppe

(Tom Yum Gai)

 

 

Tom Yum kendes over hele Thailand. Det er en rig suppe kogt på forskellige råvarer: F.eks. kylling eller skaldyr. Mest udbredt og kendt er nok suppen kogt på store rejer. Får du den i Thailand er den ofte MEGET stærk, og da det er en suppe kan den godt brænde meget på læberne. Rigtigt tillavet er det dog så stor en smagsoplevelse at det rigeligt er alle pinsler værd.

Dette skal du bruge
  • 300 g. Kyllingefilet
  • 12 dl. Hønsebouillon
  • 250 g. Champignon
  • 2 Løg
  • 4 Tomat
  • 10-15 skiver Galangerod
  • 4 Citrongræs
  • 6 Kaffir limeblade
  • 4 Røde thai chili
  • 2 spsk. Fiskesauce
  • 2 tsk. Sukker
  • 1 knsp. Salt
  • 1 spsk. Thai chili pasta
  • 1 Lime
  • en gryde
Forberedelse

Knus og snit galangarod i tynde skiver. Citrongræs knuses og skæres i ca. 5cm stykker.

Chili halveres på langs i et skåt snit. Kylling skæres i små tynde stykker.

Champignon deles i 4 stykker. Tomat og løg skæres i ca. 2x2 cm stykker.


Tilberedning

Bouillon, galanga, citrongræs, kaffirlimeblade og chili koges i 5 min. Herefter kommes kylling, løg, salt, sukker og fiskesauce i.

Lad det simre i ca. 20 min.

Tilsæt champignon, tomat, chilipasta og saften fra en lime, lad retten simre i yderligere 3 minutter.


Spises med Jasminris

Tips

Galangarod, citrongræs, kaffirlimeblade, chili spises ikke, dog kan galanga spises hvis den er helt frisk. Chilierne kan selvfølgelig også spises hvis man kan lide det stærkt.