Kokos kyllingesuppe med galanga

(Tom kha gai)

 

 

Thom kha spises over det meste af Thailand. I den sydlige del kaldes retten undertiden for "Thom taepo gai" Det er en meget rig suppe, som får sin fylde fra kokosolien. Galangarod, citrongræs og citronsaft tilfører retten et frisk element af citrus og tilsammen fremstår denne suppe næsten som et måltid i sig selv. Du kender den måske bedre i sin hvide form, men i Sydthailand bruger man gurkemeje til mange retter. Derved får den sin gule farve og specielle smag. Suppen skal være stærk af chili og egner sig bedst til at indgå som en del af en større menu.

Dette skal du bruge
  • 1 lille frisk kylling (ca. 900 g)
  • 1 ds kokosmælk /olie (gathi)
  • 1 spsk fiskesovs
  • 1 drys sort, knust peber
  • 2 små løg
  • ca 5 tynde skiver galangarod (kha)
  • 1 stilk citrongræs
  • 1 spsk frisk presset citronsaft
  • 1/4 tsk finthakket gurkemejerod (kamin)
  • 5-6 små blandede røde og grønne chili (prik kii nuu)
  • 3 kaffirblade (kaffir)
Forberedelse

Kyllingen udbenes og kødet skæres i mindre stykker
Galangaroden skæres i tynde skiver
Chili knuses (brug den flade del af kniven!)
Citrongræsstilken knuses og skæres i tre stykker
Kaffirbladene skæres i meget tynde strimler
Gurkrmejeroden hakkes fint

Tilberedning


Varm kokosolien op og tilsæt kylling, citrongræs og chili
Bring det hele i kog og tilsæt resten af ingredienserne undtagen kaffirbladene
Lad suppen småsimre i ca. 10 min.
Tag gryden af varmen, hæld den i en skål og drys med de fine strimler kaffirblade

Tips

I stedet for en hel kylling kan du bruge kyllingebryst. Du kan også lade være med at udbene kyllingen, men blot skære den i mindre stykker. Gør du det skal du beregne længere simretid (ca. 15-20 min)