Thailandske forårsruller

(Poor Pia Gai)

 

 

Forårsruller stammer ikke oprindeligt fra Thai-køkkenet, men er tilført udefra. Sandsynligvis fra Kina eller Vietnam, hvor det er en meget almindelig ret. Det er da heller ikke ofte, at man ser det i Bangkoks gadekøkkener. I Vietnam er forårsrullen også meget almindelig både som sprødstegt og som “wrappers” af tyndt rismelspapir. Rullerne kan laves i den størrelse man foretrækker, men de thailandske bør være små. Dvs.. ikke over 8 cm. lange. Følgende opskrift
er beregnet til ca. 10 st.

Dette skal du bruge.

  • 10 stykker frossen forårsrulle dej. (25 cm x 25 cm)
  • 1 æggeblomme
  • ½ l vegetabilsk olie (til stegning af rullerne)
  • 300 g kyllingekød uden ben
  • 2 spsk. vegetabilsk olie
  • 3-4 fed hvidløg
  • 200 g gulerødder
  • 200 g rodselleri eller pastinak
  • 200 g friske bønnespirer
  • 3 spsk. fiskesovs
  • 2 spsk. sukker
  • ½ tsk. hvid peber(groft kværnet)
Forberedelse

Tø forårsrulle dejen op. Skær kyllingekødet ud i små stykker. (jo mindre jo bedre) Hak hvidløg fint Skær gulerødder og selleri i stave på størrelse med tændstikker (julienne) Pisk æggeblommen let.


Tilberedning

Varm 2 spsk. olie op på en pande. Tilsæt de hakkede hvidløg og svits dem indtil de tager farve. Tilsæt kyllingekød og lad det stege et par min. Tilsæt gulerødder, selleri, sukker, fiskesovs og peber og lad det hele stege endnu et par min. Tag panden af varmen og bland bønnespirer i retten når den er kølet lidt af. Bred en af dej pladerne ud på køkkenbordet, således at et af hjørnerne peger mod dig. Læg 3-4 spsk. af fyldet i den nederste ende af dej pladen. Løft det nederste hjørne op over fyldet og rul en omgang. Fold siderne ind over midten af rullen og rul resten af dej pladen rundt om fyldet. Den øverste spids pensles med lidt æggeblomme før rullen afsluttes således at den klistrer lidt. Gør det samme med de resterende 9 dej plader. Varm ½ l olie op i en rummelig gryde og steg forårsrullerne til de er gyldne og sprøde. Stegetiden er ca. 10 min.

Tips

Læg rullerne på den side, hvor spidsen af dejen ender, således at den bliver “svejset” fast før den vendes. Forårsrullerne kan dryppes med en god soya lige før de spises. I stedet for kylling kan du ligeså godt bruge hakket skinke- eller oksekød. Spis forårsrullerne sammen med f.eks. Mangochutney